torsdag den 23. september 2010

Sebastian til "Soccer"

Sebastian spiller nu fodbold på Clinton Township's fodboldhold. lørdag den 18 september var første kamp. Resultatet blev 2-2. Han har ikke spillet på hold i nogle år nu. Men opdagede hurtigt, at det først er for nylig, at amerikanerne har taget "soccer" til sig. Han havde for det første, lige en tand mere styr på reglerne...så som at en målmand godt må bruge hænderne;-) Lad os bare sige, at Sebastian ikke havde problemer på banen. Når man er 13 år og gerne vil være lidt Cool, er det ikke en dum ting..."You go boy" Det er stadig varmt i New Jersey, så der skulle godt med vand til at klare 2 timers træning/kamp.

Flere billeder...

søndag den 12. september 2010

Thea Cheerleading Jr. Lions

Thea var lørdag d. 11. september til første cheerleading Football match for Jr. Lions. Og hun var vild med det! Solen bagede ned og der skulle en masse vand til at klare mosten. Vi kan lige så godt indrømme, at vores viden om amerikansk fodbold, er meget begrænset! Vi anede ikke hvor mange halvlege en sådan kamp har, hvem der vandt, måtte vi også spørge om... det var heldigvis "vores" hold yah jubiii! Vi satser på, som sæsonen skrider frem, at øge vores viden på dette felt ;-) Thea klarede det rigtig fint og vi nød at se, at hun, også her har fået sig nogle gode venner. Da kampen blev fløjtet af, kom alle football spillerne løbende over til Cheerleaderne, for at takke for opbakningen og Cheerleader teamet overrakte spillerne en lille guld football, det så ret skægt ud. Thea's kommentar var, at de godt nok var små, de drenge, de fleste nåede hende kun til hagen. Thea er nu 148 cm. høj. Slutsaluten herfra må lyde "Go Lion, go go lion...." I filmklippet, er Thea nr. 2 bagerset fra venstre (den højeste :-)). Flere billeder...