onsdag den 6. januar 2010

December 2009 - her og der...

December, December...en travl og hyggelig måned. Champagnepigerne løs i The Big City! Vi havde en sjov dag, hvor ingen mænd eller børn forstyrrede os :-) Masser af Starbuck coffee, økologisk helsemad, shopping, "den nøgne cowboy", Times Square (mit favoritsted), grin og skøre mennesker... Evelyn og Bob havde som så ofte, travlt med at hygge med Thea og Sebastian! De malede ornaments, lavede et honningkagehus, lavede julekager og spillede spil! Et par dage før vi fløj på juleferie i dk, var vi til middag, hvor hele huset var pyntet op til den helt store guldmedalje med bl.a. hele 3 juletræer. Der var desuden juleparade i Clinton by, julemarked i den danske sømandskirke i NYC osv osv... Og så fløj vi til Dk for første gang siden vi flyttede! Det var lidt specielt og ganske dejligt:-) I lufthavnen blev vi overrasket af fam. Morris Sørensen og gensynsglæden var stor! Ikke mindst for Clara og Thea. Der var kaffe og basser og der blev hurtig lavet en drenge og pigebil og snakketøjet gik:-) I Vemmelev ventede Mormor og Måfar! Jeg tror vi var savnet :-) og det var de også! Vi havde en dejlig jul og nytår i skønne Danmark :-) Flere billeder...

November 2009 - Orlando

Ved Thanksgiving i slutningen af november var vi en tur i Orlando. Den trængte vi rigtig meget til, var vi enige om...Det var skønt at mærke solen's varme stråler, bade og hygge. Vi boede på et nyåbnet Hilton hotel, med et vidunderligt poolområde! Lazyriver, rutchebane, vandbasket, hottub, bålplads... Vi besøgte Disney World, det var sjovt især at se eventyrslottet - nok det der facinerede os mest. Flotte shows og mega dyrt sted! Thea var så lykkelig for at erhverve sig en Mickey Mouse heliumballon og den var hun så mægtig glad for, at hun insisterede på at den skulle med flyveren hjem! Så Mickey kunne ses i hele lufthavnen og blev også kørt gennem xray med visse udfordringer. Thea var sågar på Stewardessens anmodning ude hos selve kaptajnen, som på bedste pædagogiske vis forklarede hende om lufttryk etc. og sluttelig kommenterede " Mickey might not make it". But "Mickey made it"! Vi var desuden i Seaworld og havde en fantastisk dag, vi blev lige til det store fyrværkeri! Flere billeder...