torsdag den 5. august 2010

Ferie i Danmark

Solnedgang ved Stillinge

Rutchebanen i Tivoli

Caroline Wozniacki på Café Ketchup

Vi er netop vendt tilbage fra en dejlig ferie i Danmark. Det var skønt at møde venner og familie - og heldigvis nød vi dejligt dansk sommervejr.

Vi startede med at deltage i Viktoria & Klaus' dejlige bryllup i Nordjylland. Thea var brudepige, det klarede hun til UG. Vi festede hele natten, lige til jetlag m.m. sendte os i seng. Sebastian var samtidig til 3 gange dåb hos Alex, Silas og Silke.

Thea nåede kun lige indenfor landets grænser, før hun assisterede ved en killingefødsel. Hele 7 små væsner med lukkede øjne, blev det til. Igen spiste vi alt for meget grill mad hos venner og familie, puha der skal løbes mange kilometer nu. Søren fejrede også sin 40+ fødselsdag, på dansk jord.

Lone og børnene var hele 5 uger i Danmark og tiden fløj afsted, Søren fik 2 uger "hjemme". Vi nåede at se en masse søde mennesker, var 2 gange i Jylland, i Tivoli osv....

Tak fordi I alle havde lyst til at se os, vi glæder os til vi ses igen til jul.

Flere billeder...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar